Skip to content back to nav
 
 

Børnehuset Regnbuen

Regnbuen

Velkommen til vores bevægelsesinstitution

Vi er den eneste DGI-certificerede bevægelsesinstitution i Smørum. Vi arbejder til dagligt med børns bevægelse. Vi har både en børnehave og en vuggestue.

Hos os har vi det godt. Vi har det godt når vi kan mærke os selv og får lov til at udforske verden i trygge rammer. Det er et godt fundament at bygge fremtiden på.

I vores institution er børnene tilknyttet en stue med faste voksne, både i børnehaven og i vuggestuen. Vores erfaring er, at det særligt når dit barn starter i institutionen, skaber tryghed og overskuelighed for dig og dit barn, at have en base med faste og kendte voksne.

Efterhånden som dit barn falder til og føler tryghed ved de nye rammer, er det muligt at bruge hele huset og barnet vil deltage i aktiviteter på tværs af stuerne. Netop fordi vi er så lille et hus, prioriterer vi også at være sammen på tværs af stuerne, så alle børn og voksne får et tæt og trygt bånd til hinanden.